|
Skattereformens betydning for pensionsopsparing
Klik på de enkelte punkter for at læse mere!
Loft over præmieindbetalinger ved 100.000 kroner
ex. Amb (arbejdsmarkedsbidrag 8%)
Den 1. januar 2010 indføres et maksimalt fradrag på 100.000 kroner om året for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Det gælder uanset, hvor mange ratepensioner og ophørende livrenter, man har oprettet, så det er altså 100.000 kroner i alt. Det gør det særligt attraktivt at sætte ekstra ind på pensionsopsparingen i år, inden loftet træder i kraft, mens der stadig er fuldt fradrag.
Mulighed for oprettelse af en ratepension
indtil du fylder 75 år.
Fra den 1. juli 2009 kan du oprette en ratepension, indtil du fylder 75 år. Hidtil har det ikke været muligt at oprette en ratepension, efter du er fyldt 60 år.
Bedre muligheder for indbetaling
efter du er fyldt 60 år
Fra den 1. juli 2009 er der for personer over 60 år ingen begrænsninger for, hvor meget der kan indbetales på ratepensionen ud over loftet på de 100.000 kr., der gælder fra den 1. januar 2010. Hidtil har reglen været, at der maksimalt måtte ske en forhøjelse på 50 % af værdien af ratepensionen, efter man var fyldt 60 år.
Kapitalpension - Seneste udbetalingstidspunkt
er ændret til 75 år
Fra den 1. juni 2009 er det muligt at få sin kapitalpension udbetalt helt frem til, man er fyldt 75 år. Hidtil var det seneste udbetalingstidspunkt 70 år.
Mulighed for oprettelse af en kapitalpension indtil du fylder 75 år
Fra den 1. januar 2010 kan du oprette en kapitalpension, indtil du fylder 75 år. Hidtil har det ikke været muligt at oprette en kapitalpension, efter man var fyldt 60 år.
Indførsel af udligningsskat
Foreløbig udsat til foråret 2010.

Mulige pensionsprodukter

|